Installatør: – Det kan blive dyrt at købe din varmepumpe for billigt

Nu er det igen tid til at skrue op for varmen, og hvorfor ikke gøre det på den mest energi-, miljø- og omkostningsrigtige måde? Med en luft-til-vand-varmepumpe.

Artikel fra Ligeher.nu, 13. november 2023 kl. 15:54

Hos Agesen & Koldsgaard VVS Teknik – med afdelinger fem forskellige steder i Nordjylland – har de specialiseret sig i salg, service og installation af varmepumper.

Og her kan de godt mærke, at efterårskulden og vinteren begynder at komme snigende.

– Den varme sensommer og det foreløbigt lune efterår har betydet, at varmepumpe-sæsonen er kommet lidt sent i gang.

– Folk har simpelthen ikke rigtigt tænkt på, at fyringssæsonen snart starter, men vi kan mærke, at det begynder nu. Vi har i hvert fald mange forespørgsler fra kunderne lige nu, fortæller Hans Koldsgaard, indehaver, autoriseret VVS-installatør og certificeret energivejleder hos Agesen & Koldsgaard VVS Teknik.

Effektiv udnyttelse

Hans lægger vægt på, at der er rigtig mange fordele ved at vælge en luft-til-vand-varmepumpe som varmekilde.

De er energi- og miljørigtige, og så er det ikke mindst en effektiv og dermed billig måde at opvarme sin bolig på.

– Effektiviteten ved en varmepumpe måles i en såkaldt COP-værdi, der er et udtryk for varmepumpens effektivitet. Det vil sige, at jo højere COP-værdien er, desto mere effektiv er varmepumpen, fortæller Hans.

En COP-værdi på 4,0 betyder eksempelvis, at varmepumpen leverer fire gange så meget varmeenergi som den elektricitet, der kræves for at drive den.

– Sammenlignet med at fyre med olie, så har vi anlæg, hvor COP-værdien er helt oppe på 6,3 i forhold til en liter olie, forklarer Hans og fortsætter:

– En anden helt stor fordel ved en varmepumpe er, at den stort set er fuldstændig vedligeholdelsesfri. Hvis den får sit årlige serviceeftersyn, er det yderst sjældent, at den skal have mere opmærksomhed. Det fungerer bare, fortæller Hans, der dog også kommer med en lille ”advarsel”.

Dyrt at købe for billigt

Der findes rigtig mange forskellige varmepumper i forskellige prisklasser, og nogen kan man købe på nettet og selv installere. Og her mener Hans, at du skal være ekstra opmærksom.

– Du kan konstatere, at pris og kvalitet hænger sammen. Det gælder både varmepumpens effektivitet og dermed løbende driftsøkonomi plus holdbarhed og løbende vedligeholdelse. Det kan virkelig ikke betale sig at spare de sidste penge, siger han og tilføjer:

– Selvom jeg selvfølgelig skal sige det, så køb altid en varmepumpe i et anerkendt mærke i en god kvalitet, og få en autoriseret forhandler til at installere den.

– Det kan til enhver tid betale sig. Det kan nemlig hurtigt blive dyrt at købe for billigt.

Rådgivning er vigtigt

Hos Agesen & Koldsgaard har de fire forskellige mærker, der alle er i en meget høj kvalitet, og som de kan stå inde for.

– Vi har sørget for at købe rigeligt ind til sæsonen, ligesom vi har fire montører til at køre rundt. Så vi skulle kunne hjælpe alle, og det tager som regel kun 1-2 dage at få installeret varmepumpen.

Hvilket mærke og type af varmepumpe, der passer til den enkeltes behov, er meget individuelt.

Det afhænger bl.a. af husets størrelse, om der er radiatorer eller gulvvarme, familiens nuværende varmeforbrug plus en række andre faktorer.

– I nogle tilfælde er en løsning med jordvarme også den mest optimale, men det snakker vi med kunden om, siger Hans og tilføjer:

– Vi vil altid gerne ud for at se huset og snakke mulighederne igennem med kunden. På den måde kan vi finde den bedste og mest optimale løsning. Vi kan også lave nogle beregninger, der fortæller noget om økonomien, herunder også tilbagebetalingstiden på anlægget.

– Den samlede rådgivning er vigtig og også en af årsagerne til, at man ikke bare skal købe en varmepumpe på nettet, lyder det fra Hans.

Book et møde

Vil du gerne høre mere om mulighederne med en varmepumpe, så start med at tage et kig på agesenvvs.dk, eller ring allerede i dag til Hans Koldsgaard på telefon 30 76 30 84 og book et uforpligtende møde.

Agesen & Koldsgaard VVS Teknik er grundlagt i 1973 og beskæftiger i dag 29 medarbejdere.

Virksomheden har fem afdelinger i Nordjylland og udfører primært opgaver i Han Herred, Sydvendsyssel, Nordthy, Aalborg og omegn samt Himmerland.

close
Din bestilling
close
Udfyld kontaktoplysninger
close
Navn
Email
Telefon
Adresse
Postnummer
By
OBS!
Dette er en bestilling, som først er bindende, når vi har bekræftet din ordre. Priserne er inkl. levering og montering. Du modtager først en faktura efter vi har leveret og monteret din bestilte løsning. Vi kontakter dig inden for 1 hverdag om leveringstidspunkt, der passer dig, og evt. særlige forhold samt den endelige pris.