Salgs- og leveringsbetingelser
Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS
Industrivej 39
9690 Fjerritslev
Anvendelsesområde
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer, ydelser og services fra Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS.
Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler. Eventuelle fravigelser, kan alene ske ved skriftlig accept mellem Kunden og Agensen & Koldsgaard VVS Teknik ApS - som mod forudgående varsel, er berettiget til at ændre betingelserne.
Ordre og ekstraarbejder
En ordre på tilbudsarbejde eller ekstraarbejde er endeligt, når kunden skriftligt har bekræftet ordren. Herefter kan ordren ikke annulleres, ændres eller udsættes af kunden uden skriftlig accept fra ovennævnte virksomhed. Tilbud er sædvanligvis gældende i 30 dage fra afgivelsesdatoen.
Dokumentation og vejledning
Dersom der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS. Ønsker køber yderligere oplysning eller rådgivning fra vores side, er denne af alene af vejledende art. Ønskes der konkret rådgivning, afregnes dette iht. gældende sats for teknikertimer. Er arbejdet omfattet af krav om funktionsafprøvning udføres dette, inklusiv dokumentation i umiddelbar forbindelse med afleveringen og er uden ekstra omkostninger for kunden.
Levering af varerne
Levering sker på købers adresse og med nedenstående betingelser, medmindre andet skriftligt aftales mellem parterne.
Leveringstidspunkter er anført i ordrebekræftelsen og er baseret på vores tilbud som skriftligt er accepteret af kunden. Forsinkelse med levering giver ikke køberen ret til at hæve handlen før efter skriftlig henvendelse til Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS om at berigtige forholdet, eller såfremt leverandøren ikke indenfor rimelig tid leverer ydelsen.
Hvis forsinkelse ved levering skyldes kundens forhold, forlænges leveringstiden i det omfang, det efter omstændighederne skønnes rimeligt. Hvis forsinkelse ved leveringen skyldes, at Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS er forhindret i levering grundet f.x arbejdskonflikt, brand, krig, vareknaphed eller enhver anden omstændighed samt alle tilfælde af force majeure, udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket levering. Hvis leveringshindringen kan forventes at ville vedvare i længere end tre måneder er begge parter er dog berettiget til at annullere aftalen.
Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/ ydelser fra Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS skal påberåbes inden 2 måneder efter at kunden har registreret fejlen. Det er kundens pligt at angive, og på forlangende dokumentere, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Kunden kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter kunden har fået varen/ydelsen leveret. For varer med begrænset holdbarhed er kundens klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS har stillet kunden i udsigt.
Som forbruger kan man vælge om varen skal repareres eller ombyttes af Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS. Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis ombygning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS. Kunden skal selv afholde udgifter til demontering samt montering igen af den defekte vare.
Ansvar
Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS er under ingen omstændigheder, hverken i forbindelse med forsinkelse, mangler, produktansvar eller på anden vis, ansvarlig for indirekte tab og andre økonomiske konsekvenstab, som går ud over vores produktansvarsforsikring, herunder drift, tidstab, avancetab eller dagbod/dagbøder. Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS er alene erstatningsansvarlig for produktansvar, som kan støttes på ufravigelige lovbestemmelser og fraskriver sig således ethvert yderligere ansvar, der ikke kan støttes herpå.
Med mindre andet udtrykkeligt fremgår af ufravigelige lovbestemmelser, hæfter Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS ikke for tingsskade, der forårsages af defekter ved leverede produkter og enkeltdele heri, der ikke kan henføres til grov uagtsomhed hos Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS.
Erstatningsansvar som følge af mangler, der måtte påhvile Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS omfatter alene kundens direkte tab, men ikke afledte tab og følgeskader. Ansvaret er beløbsmæssigt begrænset til de leverede produkters fakturapris.
Sygdomsudvikling og smitte samt skadelige materialer
Som følge af nye sygdomsudviklinger og smitte (f.eks. COVID-19) og den potentielle udvikling, omfang og indflydelse er uforudsigelig, kan dette påvirke opfyldelsen af Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS` forpligtelser i henhold til tilbud og / eller ordre afgivelse.
Tilbud og ordrer fra Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS afgives med følgende forbehold: Såfremt Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS opfyldelse af forpligtelser bliver forsinket, forhindret eller bliver urimeligt byrdefuldt på grund af eller relateret til sygedomsudvikling (og uanset om dette ville udgøre Force Majeure eller kan betragtes som påregneligt) fraskriver Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS sig ethvert ansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, indtil det tidspunkt, hvor en sådan opfyldelse igen er mulig og inden for rimelighedens grænser.
En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS medarbejdere påvirkes af sygdomsudvikling, f.eks. i form af karantæner, rejsebegrænsninger eller lignende omstændigheder, eller hvis Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS med rimelighed ikke er i stand til at købe eller levere de produkter, der er aftalt, eller i tilfælde af prisforhøjelser på grund af, eller relateret til sygedomsudvikling og smitte.
Viden om skadelige byggematerialer hos kunden eller andre på byggepladsen, skal omgående deles med alle relevante parter. Forskrifter og vejledninger skal følges og udgiften påhviler alene kunden, ligeledes må en evt. forsinkelse af byggeriet accepteres af kunden.
Tvist
Enhver tvist, der udspringer af køb ved ovenstående virksomhed skal anlægges ved Dansk ret i lokalområdet. Parterne forpligter sig dog til at søge uoverensstemmelser løst ved mediation forinden sagen indbringes for Retten. Private kunder kan også rette henvendelse til ”Ankenævnet for Tekniske installationer”.
Fortrydelsesret
Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra afgivelse af ordren. Fortryder kunden købet, skal Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS underrettes herom senest 8 dage før aftalt igangsættelse af ordren. Er der modtaget enkelt leverancer af varer er kunden pligtig til at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette er også gældende for den emballage og de infoskilte, der er på varen.
Kunden skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Kunden kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet eller ved at returnere varen på den angivne adresse. Hvis varen bliver beskadiget i fragten fra kunden til Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS, krediteres varen ikke. Specialfremstillede varer tages ikke retur.
Pris og betaling
Vi afgiver gerne et skriftligt tilbud. Hvis der ikke er aftalt andet, opkræves regning på timebasis i henhold til forbrugte timer og varer. Kunden vil efter arbejdets udførelse modtage en faktura på beløbet med en betalingsfrist på 8 dage netto. Ved overskridelse af betalingsdatoen pålægges et gebyr på 2% pr. påbegyndt måned. Hvis vi ikke har din mailadresse, pålægges et gebyr på 25 kr. for forsendelse af faktura.
Ved større opgaver fremsendes á conto opkrævninger i henhold til det aftalte ved tilbudsgivning.
Ved kundens misligholdelse af aftalen eller manglende á conto er Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS berettiget til at standse yderligere leveringer omgående og kræve erstatning efter de almindelige erstatningsregler. Kunden er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer eller påståede mangler, medmindre dette er skriftligt anerkendt af ledelsen i Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS.
Datasikkerhed
Kundeoplysninger videregives eller videresælges ikke til tredjemand, og Agesen & Koldsgaard VVS Teknik ApS registrerer kun personoplysninger, hvis kunden giver samtykke. Samtykke afgives ved accept af en ordre og personoplysninger opbevares i maksimalt fem år, pga. regnskabsregler.
Force Majeure
Følgende omstændigheder med ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimeligt byrdefuld: arbejdskonflikt og en hver anden omstændighed, som partnerne ikke er herre over, såsom hackerangreb, virusangreb, sundhedskriser, epidemier, brand, krig, mobilisering eller militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglægning, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig, vareknaphed, restriktioner af drivkraft smat mangel ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette nævnte omstændigheder.
Forbehold
I tilbud tages der forbehold for prisstigninger, trykfejl, afgiftsændringer, udsolgte og udgåede varer samt force majeure.
Forhold der ikke er omfattet af ovennævnte tekst skal behandles efter AB-forbruger eller AB-forenklet ved business to business.