Brug for hjælp? – kontakt mig i dag:
Agesen & Koldsgaard
”Navnet Agesen er stadig vigtigt for os”, fortæller den nye ejer Hans Bak Koldsgaard, ”jeg er bare næste generation i en sund forretning – og vi har fortsat de samme gode medarbejdere og leverer det samme gode arbejde, som vi altid har gjort, så det er helt naturligt, at vi nu hedder både Agesen og Koldsgaard”.
Agesen VVS får nyt navn
Fra den 10. september 2019 bliver der svaret Agesen & Koldsgaard VVS Teknik, når man ringer til den store VVS’er i Fjerritslev. Og det er der på den ene side ikke så meget nyt i – og på den anden side er det helt nyt. Det nye navn afspejler nemlig, at firmaet i dag er ejet 100 % af Hans Bak Koldsgaard, som har været medejer siden 2010. Agesen er stadig en del af navnet, både fordi Agesen & Koldsgaard VVS Teknik stadig er samme firma som Agesen VVS – det er samme kvalitet og ansvarlighed i arbejdet som altid – og fordi Henning Agesen, der har lagt navn til Agesen VVS, stadig er en del af i firmaet, selv om han ikke længere er medejer.
Mere teknik i moderne installationer
Den vigtigste ændring i det nye navn er ifølge Hans Bak Koldsgaard, at firmaet nu hedder ”VVS Teknik”. Og det er heller ikke helt nyt. Ligesom de to efternavne viser VVS Teknik en forandring, der allerede er sket. ”Der er mere og mere teknik i næsten alle installationer”, forklarer Hans Bak Koldsgaard – ”varmepumper, gulvvarme, vandhaner med kogende vand – der er styring og teknologi i næsten alt det, vi laver. Det har der været i flere år. Vi laver så meget teknisk og har flere avancerede kompetencer i forhold til for bare ti år siden”.
Nu uden ambolt
Ved navneændringen er ambolten også fjernet fra logoet, selv om Agesen & Koldsgaard VVS Teknik stadig udfører smedearbejde. ”Ambolten hører til en meget lille del af vores arbejde, så vi er bange for, at den efterhånden var misvisende – vi laver så meget mere i både vand, varme og energi”, fortæller Hans Bak Koldsgaard og tilføjer at medarbejderne i dag er mere tekniske end en hammer og ambolt måske antyder.
Agesen og Koldsgaard VVS Teknik er stadig at finde på Industrivej i Fjerritslev, og det er de samme røde biler, der kommer ud til kunderne og ordner installationer – hos både private og erhverv – der er blot kommet et nyt navn på.
Tag kontakt til os